Lige om lidt titter solen frem fra månedsvis i vinterdvale, træerne springer ud, fuglene synger… Og du skal til eksamen. Få tips til, hvordan du får mest ud af din læsning.

 

Det kan være svært nok at koncentrere sig om de tykke bøger i vinterhalvåret, men når først solen danser udenfor, kan det føles helt urimeligt at være fanget på læsesalen med termokaffe og teori.

Så hvordan får du egentlig læst bedst? Det handler ikke nødvendigvis om at læse så længe som muligt, men om at du forholder dig til det, du læser undervejs, så din læsning bliver brugbar i forhold til, hvad du skal bruge den til.

 

Skru op for tempoet

Herunder giver medforfatter til Skriv opgaver på pædagoguddannelsen, Marianne Eskebæk Larsen, lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, dig gode råd til, hvordan du får allermest ud af din læsning – og uden at afsløre for meget, så kan det faktisk hjælpe, hvis du skruer tempoet lidt op.

Om SKRIV OPGAVER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN

Skriv opgaver på pædagoguddannelsen (2018), Marianne Eskebæk Larsen og Jakob Matthiesen

Denne bog er skrevet til dig, som går på pædagoguddannelsen. Den handler om at skrive opgaver, uanset hvilket emne du skriver om, og hvor du er i din uddannelse. Det kan være, du lige er startet, er i praktik eller skriver bachelorprojekt.

Bogen handler ikke kun om at sætte ord på papir eller skærm, men også om det, der omgiver selve opgaveskrivningen. Den er derfor ikke kun en bog om at skrive, men også en studiemetodisk bog, som på flere måder støtter dig gennem din uddannelse.

Bogen består af tre dele: Første del omhandler studieteknik og skriveproces. Anden del kommer omkring de emner, der relaterer sig til opgaveskrivning, fx informationssøgning og vejledning. Vi udfolder desuden de forskellige skrivemåder, som hører til den akademiske genre. Tredje del behandler de opgavetyper, du møder på studiet, fx portfoliotekster.

Vi håber, at denne bog giver dig det, vi selv savnede, da vi begyndte på vores uddannelse: gode tips, viden og vejledning om, hvordan man får det bedste ud studietiden, når man læser til pædagog – fra start til slut.