Skal du til at skrive bacheloropgave, en fri skriftlig hjemmeopgave eller en anden opgave på din videregående uddannelse? Så kom godt i gang med opgaven med et mindmap.

 

Mindmapping er et nyttigt værktøj i din emne- og struktureringsfase. Metoden hjælper dig med – ukritisk – at udfolde og udvikle din spæde ide. Samtidig kan den også lede til nye ideer der igen genererer flere – og måske også bedre ideer. På den måde kan du vælge at gå videre med den opgaveide der er mest kød på.

 

Brainstorming vs. mindmapping

Ved hjælp af mindmappet visualiserer du hvilke emner der er forbundne. I modsætning til andre ideudviklingsmetoder som fx brainstorming kan mindmappet være med til at strukturere opgavens indhold. Det giver mulighed for at du allerede under ideudviklingen kan se sammenhænge og relationer der kan danne grundlag for opgavens disposition.

I mindmappet har du således mulighed for at eksplicitere sammenhængene mellem dine ideer. Med andre ord bidrager mindmappet til at visualisere dine tanker og forbindelserne imellem dem.

 

Sådan gør du

  • Grib pen og papir
  • Skriv dit emne i midten af papiret i en cirkel
  • Noter dine associationer i cirkler ud fra emnet

Der ligger mange eksempler og modeller til mindmap på nettet der er lige til at hente. Her finder du et af dem.

 

Vær ukritisk!

Tænk ikke for meget over indhold eller placering.  Det er vigtigt ikke at være kritisk over for dine ideer – det kan du tids nok blive i skriveprocessens andre faser. I den indledende fase er det derimod vigtigt at komme på så mange emner, ideer og forbindelser som muligt.

 

Kom godt i gang med Den gode opgave

Den gode opgave finder du meget mere om ideudvikling og den tidlige skrivefase. Få blandt andet inspiration til brainstorming, mindmapping, hurtigskrivning, rundt om-skrivning, displays og andre gode værktøjer.

OM DEN GODE OPGAVE

I mere end 20 år har opgavebiblen Den gode opgave hjulpet studerende på tværs af fag og uddannelser med at skrive selvstændige, videnskabelige opgaver.

NYT I 5. udgaven

I 5. udgaven har Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen fået selskab af fem nye medforfattere til at bidrage fra hver deres ekspertiseområde.
De største og vigtigste ændringer i den nye udgave er: Et kapitel om videnskabsteori, og hvordan man skriver videnskabsteoretisk i den gode opgave samt et kapitel om litteratur- og informationssøgning.