Den 13. og 14. marts danner Bellacenteret rammen om et af Danmarks største inspirationsevents i undervisningsverdenen. Find Samfundslitteratur på stand 286 – vi byder bl.a. på oplæg med bogaktuelle Knud Illeris.


Er du underviser, konsulent eller leder på en pædagog- eller læreruddannelse? Så er der masser af muligheder for at blive inspireret og fagligt opdateret på Samfundslitteraturs stand på Danmarks Læringsfestival.

Begge dage kan du møde forlagets medarbejdere og fagredaktører inden for pædagogik og læring, ligesom du kan bladre i de nyeste bøger inden for området samt høre oplæg med bogaktuelle forfattere. Oplev blandt andet:





KNUD ILLERIS – 13. MARTS, 11:15, LOKALE 6

Knud Illeris har de seneste 50 år været en markant skikkelse i dansk og international lærings- og uddannelsesforskning og har skrevet et væld af bøger og artikler, der er solgt i hundredetusindvis og oversat til flere sprog. Illeris er netop nu aktuel med bogen Læring mellem udvikling og tilpasning samt oversættelsen 15 aktuelle læringsteorier. Oplev den internationalt anerkendte læringsforsker i samtale med fagredaktør Thomas Bestle.

BODIL NIELSEN & CHARLOTTE RYTTER 14. MARTS, 10:15, LOKALE 16

Bodil Nielsen og Charlotte Rytter har begge udgivet flere fagbøger og undervisningsmaterialer, der henvender sig til både dansklærere og studerende på læreruddannelsen. Hør dem fortælle om de to nye bøger til dansk i udskolingen: Dansk og den mundtlige prøve og Dansk og den skriftlige prøve.

Hvor & hvornår?

Festivalen finder sted den 13-14. marts fra kl. 9 til 16 i Bellacenteret, Center Boulevard 5, 2300 Kbh S. Det er gratis at deltage, man skal blot tilmelde sig her: https://danmarkslaeringsfestival.dk/udstilling-oplaeg/

Vi glæder os til at møde dig på stand 286!