Har du en fagbog, du drømmer om at få skrevet? Men er skrivetiden knap, fordi kalenderen er fyldt med undervisning, forberedelse, forskning og familie? Få 16 fagbogsforfatteres bedste tips til, hvordan du får frigjort mere effektiv skrivetid.

 

Er der en udfordring, der går igen hos forfattere, er det mangel på tid. Uanset om du er underviser, forsker eller praktiker, vil det at skrive en fagbog være noget, der – for de flestes vedkommende – skal passe ind i en i forvejen travl arbejdskalender.

Derfor var det også en af de udfordringer, der blev taget op, da Samfundslitteratur i foråret 2018 tog på skriveophold på Samos. Her delte de deltagende forfattere samt redaktionschef Henrik Schjerning og skrivekonsulent Peter Stray deres bedste tips til, hvordan man i en travl hverdag kan få mere effektiv skrivetid.


16 tips til mere skrivetid:

  1. Indskriv skrivetid i din kalender – både i den private og din arbejdskalender.
  2. Planlæg hele skrivedage.
  3. Arbejd med ”jail-time”, hvor du – enten alene eller med kollegaer – låser dig inde i et rum for en stund.
  4. Fokuser på de mindre dele: Bryd arbejdet op, og afsæt tid til hver del.
  5. Flow-skriv dig ind i arbejdet som det første på dagen.
  6. Arbejd sammen med andre, og lav fx Skype-møder i stedet for at mødes.
  7. Ta’ væk fra kontoret. Arbejd fx fra café eller biblioteket.
  8. Sørg for at have skrive-snacks ved hånden, så du kan holde blodsukkeret ved lige uden store overspringshandlinger.
  9. Undgå mail og telefon.
  10. Brug ydertimerne: Vær på kontoret på skæve tidspunkter, fx aften eller weekend
  11. Sig nej til opgaver, du ikke skal løse. Bliv bedre til at uddelegere opgaver – og lad vær med at opsøge nye opgaver, også selvom de er sjove arbejdsopgaver.
  12. Lav overgangsritualer for dig selv: Brug det fysiske rum til at indstille dig selv på skriveprocessen.
  13. Find dit bedste skrivetidspunkt: Skriv, når du arbejder bedst og er mest koncentreret.
  14. Blok undervisning, så du kan holde undervisningsfri. Og sæt barren for din undervisning lavere – det hele behøver ikke altid være mere end perfekt
  15. Tag på skrivekursus.
  16. Husk at fejre dine sejrer!

 

Interesseret i et skriveophold?

Samfundslitteratur holder jævnligt skriveophold for forfattere, der skriver på en bog, en forskningsartikel, en rapport eller et projekt.

Læs mere HER, og kontakt redaktionschef Henrik Schjerning på hs@samfundslitteratur.dk, hvis du vil vide mere om skriveopholdet.