Hvad er formålet?

Stig Broström, professor emeritus ved DPU, er aktuel med bogen Mål og formål. Didaktiske pejlemærker i dagtilbud og skole. En bog, der egentlig kun skulle have heddet ”mål”, men som Stig insisterede på, skulle have et formål i titlen. Broström mener, at der har været et for stort fokus på mål og det målbare resultat de sidste mange år. Men uden formålet, er målet i sig selv lige meget. fagnørd har taget en snak med Stig om det vigtige formål.

Vi møder Stig Broström på hans kontor på DPU i København. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har de sidste 20 år dannet rammen for hans forskning i, blandt en masse andet, børnehavepædagogik, læreplaner, indskolingspædagogik og læringsteori.

For to år siden gik Stig på pension og stoppede dermed med at undervise og vejlede, men han er stadig jævnligt mødt ind på sit kontor, blot med et emeritus foran professortitlen og stadig med en masse at se til. Men nu skal det være slut. Han pakker sine ting lige så stille, men uden en officiel slutdato. I dag er han ved at pakke bøger ned.

”Der har været meget mere her” siger han og peger rundt på det lille kontor med reference til alle de ting, der stadig hænger på væggene – postkort, børnetegninger, plakater, bøger og billeder af hvad, der må være børnebørn. Nu skal hjemmet i Helsingør danne den fremtidige ramme om hans virke. For han tror bestemt ikke, at han er færdig med at beskæftige sig med sit felt.

”Jeg havde egentlig planlagt en masse kunstfotografi og sådan, når jeg gik på pension” ler han, men det er stadig pædagogik, der fylder, hvilket da også kun bekræftes af hans nyligt udgivede bog Mål og formål. Didaktiske pejlemærker i dagtilbud og skole.

Bogen er egentlig en ”bestillingsopgave fra redaktøren”, fortæller Stig. Bogen er en del af Samfundslitteraturs serie Professionernes begreber. ”Thomas [redaktør, red.] ringede og spurgte, om jeg ikke ville skrive en bog med titlen Mål. Jeg sagde, at det ville jeg gerne, men på den betingelse, at titlen blev Mål og formål. Så havde vi lidt tovtrækning frem og tilbage over det, men til sidst fik jeg min vilje.”

Hvorfor var det vigtigt for dig, at bogen fik ”formål” med i titlen?

Al den undervisning, der foregår i skolen, hvor børnene opnår bestemte kundskaber og færdigheder, det skal de jo også gøre af en eller anden mere overordnet grund, og disse overordnede beskrivelser ligger i formålet, som er givet i folkeskoleloven, og vi har i Danmark en fantastisk folkeskolelov, som understreger den demokratiske dimension. Som understreger, at børnene er deltagere, de skal være involverede, de skal medvirke og opdrages til at blive demokratiske borgere. Og det er jo noget, der skal gennemsyre hverdagen i folkeskolen. Det skal også gennemsyre den enkelte undervisning i de enkelte fag.

Så nok skal man opnå målene, men i lyset af formålet. Matematiklæreren i 3. klasse skal også overveje, at denne undervisning i matematik har også et bud på den demokratiske borger. Det at skaffe sig kundskaber i matematik, i science, det hjælper børnene til, som voksne, at blive demokratiske borgere. At kunne deltage i væsentlige demokratiske beslutninger. Hvis man ikke ved noget om naturvidenskab, så vil man også have svært ved at ytre sig og have en stemme i fx klimadebatten.

Synes du, at der har været for meget fokus på fagmålene?

Selvfølgelig skal der været målorienteret undervisning, men man skal tænke på, at oven over målene, der er et formål. Et overordnet perspektiv. Det pædagogiske arbejde i skolen, man kan især her sige undervisningen i skolen, er præget af målstyring. Det ligger i sagens natur, at der er et krav om, at børnene skal tilegne sig bestemte kundskaber og færdigheder, og de bliver også testet i det, så undervisningen er målstyret. Sådan skal det jo være, og lærere er stærkt optagede af at beskæftige sig med fagmålene. Altså ”jeg er matematiklærer eller dansklærer i 3. og 7. klasse, og der er nogle fagmål og tilhørende fagstof, de skal tilegne sig, så jeg indretter min undervisning i overensstemmelse med fagmålene”. Det giver god mening, og det er sund fornuft, men efter min mening har der været for meget målstyret undervisning. Hvor der har været for tæt sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og opnåelse af målene. Man har ikke givet sig tid til smutvejene, genvejene, omvejene. Det har der været en diskussion om og en kritik af, og omfanget af Fælles mål er jo også blevet reduceret, så det nu hedder Forenklede fælles mål, og det er en udvikling, jeg synes, er god og rigtig, og som letter lærerens arbejde. Der er måske et stykke vej endnu, hvor man stadig kan forenkle de forenklede fælles mål.

Mange lærere vil nok argumentere, at de ikke har tid til at diskutere formål, når der er ”national test” om lidt. Tror du at formålssnakken har været for diffus?

Ja. Og jeg kan sagtens forstå, at lærere reagerer sådan, for de har en her-og-nu-opgave, som børnene bliver testet i, og dermed bliver lærerens arbejde jo også evalueret. De der langhårede formålsdiskussioner om dannelse og det demokratiske menneske, der siger matematiklæreren ”jaja, men jeg skal undervise i matematik, og jeg skal være der om 10 minutter”. Og så er der jo lang vej til ”hvordan kan jeg få sat matematik ind i et langsigtet demokratisk perspektiv”. Men formålet skal jo netop have tråde over til den pædagogiske praksis, for at der opnås en sammenhæng.”

Så hvordan kan man som fx lærer tænke formål ind i den daglige undervisning?

Grundlæggende tror jeg, det er sådan, at alt hvad børnene beskæftiger sig med i skolen i de enkelte fag, det har et langtrækkende perspektiv. Men det kræver, at den enkelte faglærer er med til at løfte det perspektiv og sørge for, at man også rækker ud over det konkrete faglige indhold og de konkrete faglige mål og sammen med børnene drøfter, hvad det kan bruges til på den lange bane. Og det er derfor, at den her bog hedder Mål OG formål – vi kan ikke nøjes med mål. Selvom mål er en afgørende pædagogisk kategori, så skal de sættes i relation til det mere overordnede perspektiv – til formålet, til dannelsesidealet.